Derfor skal du have en byggerådgiver

En byggerådgiver hjælper dig med at navigere uden om fejl og misforståelser i byggeprocessen. Lyt med og hør hvorfor byggerådgiveren kan blive din nye bedste ven.

OBH rådgivning

Søvnløse nætter er der nok af, når du bygger hus. Bekymringerne står i kø, også selvom projektet kører fint.

Måske ser du noget på byggepladsen, som du ikke synes er i orden - eller (efter din opfattelse) burde være udført på en anden måde. Det kan give ondt i maven.

Det er her, at en byggerådgiver fra f.eks. OBH Rådgivende Ingeniører kommer ind i billedet.

En bekymring kan også være, at du kommer i tanke om, at du gerne vil have spots i udhænget eller ændre gulvbelægningen. Kan det stadig nås? Eller måske mere vigtigt... Hvad koster det?

Mens byggeriet står på, er der ting som SKAL være HELT i orden. Isoleringen bag murstenene eller gulvvarmeslangerne ser du aldrig igen, når først alt er lukket. Derfor er det rart med en person som er DIN rådgiver, der undervejs kan tjekke de kritiske punkter, mens huset er under opførsel.

Hvad kan en byggerådgiver hjælpe med?

Byggerådgiveren er din rådgiver, men også et bindeled mellem byggefirmaets byggeleder og dig som kunde. De to personer "taler samme sprog" (fagsprog) og der laves notater om aftalerne samt opfølgninger.

Det er forskelligt, hvor meget byggerådgiveren skal på banen. Det handler om dine ønsker og hvad du har det godt med. De fleste nybyggere vil have ro i maven, hvis byggerådgiveren deltager i de mest kritiske punkter i byggeprocessen.

De kritiske steder i byggeriet er blandt andet:

  • Efter der er gravet ud til fundamenter, umiddelbart inden der støbes
  • Inden terrændækket støbes, for kontrol af installationer i gulvet
  • Efter montage af spær, for kontrol af forankringer og bærende vægge
  • Inden tagkonstruktionen lukkes, for kontrol af ventilation og undertag
  • Ved opstart af murerarbejde, for kontrol af arbejdsgange og fugtsikring
  • Kontrol af dampspærre
  • Kontrol af vådrumsmembran 
  • Afleveringsforretning med gennemgang af fejl og mangler samt overdragelse

Hvad koster en byggerådgiver?

Prisen for at hyre en byggerådgiver fra f.eks. OBH Rådgivende Ingeniører er forskellig alt efter omfanget af opgaverne.

Det behøver ikke være dyrt, at hyre en byggerådgiver. OBH Rådgivende Ingeniører siger, at priserne typisk ligger mellem 5.000 og 30.000 kroner.

Det koster dog ikke noget at få et tilbud.

Et godt råd er, at bringe byggerådgiveren på banen fra begyndelsen i stedet for at vente til noget er gået i hårdknude.

Hør i denne episode:

  • Hvad kan en byggerådgiver hjælpe med?
  • Hvad er rådgiverens rolle i processen?
  • Hvor ofte skal rådgiveren besøge byggeriet?
  • Hvor er de kristiske punkter i byggeriet?
  • Hvad gør du, hvis der findes fejl?
  • Hvor går grænsen for, hvad du kan kræve af byggefirmaet?
  • Hvad koster en byggerådgiver?

Du møder rådgiver Lau Bredahl Sørensen.

EPISODESPONSOR: OBH Rådgivende Ingeniører

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram