Sonos og Denon kan placeres frit, men mulighederne er større. Lyt med og få gratis vejledning til hvordan du vælger højttalere til musik og TV.
Musik er nødvendigt for de fleste i det nybyggede hus, men udvalget er stort og det er svært at vælge rigtigt. Lyt med og få viden om, hvor du starter og slutter, når det handler om lyd.
Uanset om det er diskrete streaming-højttalere eller store gulvhøjttalere, du vil montere, så er episoden fyldt med gode råd.
Streaming og multiroomsystemer er ikke udelukkende Sonos. Sonos er blot det mest kendte system. Der findes blandt andet Denon og Bluesound som alternativer.
De kompakte højttalere har en fordel ved at kunne placeres frit og give musik, hvor du har behov for det. Ulempen ved Sonos og tilsvarende systemer er, at lyden er "tæt" og "intimiderende" - den er helt oppe i ansigtet på en og levner ikke meget luft og overskud.
Større højttalere giver mere ro
Fordelen ved at vælge større højttalere er, at disse spiller musik med en større ro, hvor der plads til detaljerne. På store højttalere kan du faktisk spille forholdsvist højt, uden det er generende og hvor man stadig kan tale sammen.
Ulempen er, at de er vanskeligere at placere i det nybyggede hus.
Heldigvis kan streaming-højttalere og de større passive højttalere godt kombineres.
Få god lyd på dit TV
De indbyggede højttalere i ens TV lyder virkelig ringe, men det kan en soundbar eller selvstændige højttalere løse.
Inden for kategorien af soundbar-produkter er valgmulighederne store - og kvaliteten meget forskellig. Her er det en god idé, at lytte til noget forskelligt, så du får en fornemmelse af, hvad der er vigtigt i din dagligstue.
Hvad er prisen på god lyd?
Du kan komme i gang for nogle få tusinde kroner og bygge ud derefter. Du kan sagtens købe højttalere til 10-, 20-, eller 30.000 kroner. Det er blot ikke nødvendigvis det rigtige valg hjemme hos jer.
God lyd er svær at prissætte, men min anbefaling er, at du besøger en specialbutik som HiFi Klubben og lytter til noget forskelligt. Hos HiFi Klubben er der strøm til det hele og de rigtige forhold at lytte i.
Husk at tage din partner med og sæt god tid af.
LYT OGSÅ TIL: Episoden om hvordan du bygger højttalere ind i loftet.
Hør i denne episode:
- Streamingløsninger fra Sonos, Denon og Bluesound
- Aktive eller passive højttalere?
- Hvad du skal overveje omkring tv-lyden - er en soundbar god nok?
- Vi lytter til pladespillere og Michael Jackson på vinyl
- Hvordan griber du opgaven med musik i hjemmet an?
- Prisniveauerne - hvad får du for pengene og hvad er alternativerne?
Du møder lydekspert Jesper Andersen fra HiFi Klubben.
EPISODESPONSOR: HiFi Klubben
Se også temasiden her, hvor HiFi Klubben giver flere gode råd om lyd i boligen.