AKUSTIK: Designpanel fra Knauf eller Troldtekt? Hvordan får du den bedste akustik i køkkenalrummet og hvad skal du tænke på inden du monterer et helt loft? Lyt med her.
Nybyggere får i mange tilfælde kun to valg, når der tales om akustik i nybyggeriet. Gipsplader med huller, kendt som akustikgips eller Designpanel og Troldtekt, er typisk det som er på bordet.
Uheldigvis ved kun få nybyggere noget om akustik. Typehusfirmaerne er ikke til meget hjælp, da de over en bred kam ikke ved ret meget om lyd og akustik.
På diverse Facebook-grupper forøges forvirringen. Synsninger, fordomme og manglede viden gennemsyrer debatten. Oven i det kommer, at produkterne langt fra altid sammenlignes på det rigtige grundlag.
Det er årsagen til, at jeg har lavet denne podcastepisode om produkter fra Troldtekt og Knauf, som stort set alle nybyggere støder på. Inden du lytter, så hør også episode 1 om akustik, hvor akustikekspert Eddy Bøgh Brixen giver gode råd.
Husk forskalning... Det er hemmeligheden
Troldtekt skruet direkte på en blank gipsplade, giver ikke den optimale effekt. Gøres det samme med Designpanel fra Knauf, er resultatet stort set ikke eksisterende.
Hemmeligheden i opbygningen af et loft med begge produkter er, at der skal være et hulrum bag ved pladerne. Det skal helst være cirka 4,5 cm. Hulrummet giver lydbølgerne et sted at forsvinde.
Vil du optimere yderligere, kan hulrummet fyldes med mineraluld.
Akustikgips må IKKE sprøjtemales
Med de rigtige materialer kan Troldtekt-plader sprøjtemales, men det må under INGEN omstændigheder ske med akustikgips.
Maling og malerstøv sætter sig på akustikdugen og ødelægger effekten.
Få mange flere gode råd, ved at lytte til episoden.
Hør i denne episode
Inden du lytter så skal du kende ét ord: Efterklangstid. Det er den tid det tager for en lyd at dø ud. Jo længere efterklangstid jo mere "rumklang".
- Hvor meget akustikmateriale skal du montere?
- Forskelle på Troldtekt og Designpanel
- Korrekt og optimal montering af produkterne
- Sådan skal du IKKE gøre
- Hvorfor skal der være forskalning?
- Kan du akustikdæmpe vådrum
- Hvad gør du, hvis lyden ikke er god nok, når du fytter ind
- Tips om maling
BEMÆRK: Dette er episode 2 af 2 om akustik i privatboliger. Hør episode 1 her.
Du kan tilmelde dig her, hvis du vil have en mail, når der frigives nye episoder af Nybyggerpodcasten. Det er gratis.