Du kan anlægge græsplænen med frø eller rullegræs, men vil du have den flotteste græsplæne i mange år, så skal du følge denne vejledning.
Kronjuvelen i nybyggerkvarteret er græsplænen.
Alle ønsker sig den flotteste græsplæne, og vejen dertil er faktisk ikke svær, hvis du bare overholder nogle ganske simple fremgangsmåder.
Denne episode er nok den mest gennemgående guide til en flot græsplæne, som du finder.
Eksperten er Bjarne Schou Andersen, gartner og indehaver af Plantetorvet.dk.
Græsplæneguiden er opdelt i tre sektioner:
- Anlæggelse af græsplæne med frø
- Etablering af en ny græsplæne med rullegræs
- Vedligeholdelse af græsplæner
Her må du ikke springe over
Uanset om vi taler græsfrø eller rullegræs, så må du ikke undlade klargørelsen af jorden og bunden. Det er fristende bare at jævne jorden efter byggefirmaet har overdraget nøglerne til huset, men det kan efterlade dig med et stort problem på længere sigt.
Jorden kan være sammenkørt af maskinerne fra byggeriet, og der kan mangle næringsstoffer, som er yderst vigtige for at græsset kan gro, og du kan få en flot og sund græsplæne.
Hvordan du konkret gør, kan du høre i episoden, hvor vi også fortæller om forskellen på græsfrø og hvordan du bedst muligt undgår ukrudt i græsplænen.
Når vi taler om rullegræs, så er jordbundsforholdene lige så vigtige, som hvis du sår græsset, og i begge tilfælde er vand påkrævet. Rullegræs kræver enormt meget vand og skal lægges ud, så snart det er modtaget fra fragtmanden.
Greenkeeping-firmaer er ikke nødvendigvis en genvej
Det er fristende at ringe til et greenkeeping-firma og lade dem holde græsplænen. Ifølge gartner Bjarne Schou Andersen laver greenkeeping-firmaerne ikke ret meget, som du ikke kan gøre selv.
Og det er ikke ‘magi’, som de kommer med. Du kan sagtens selv sprede græsplænegødning ud tre gange på en sæson. Det, som du ikke kan, er at sprøjte mod ukrudt. Her har greenkeeping-firmaerne stadig en fordel.
5 genveje til en flot græsplæne
- Sørg for en god jord under plænen
- Brug græsfrø af høj kvalitet - Turfline ‘den rigtige’ anbefales af gartneren
- Vand græsfrø mens de gror - hold rullegræs fugtigt indtil det er groet fast
- Klip græsplænen i en højde på 3-5 centimeter - klip ofte
- Robotplæneklipperen holder græsset i den rette længde
Generelt er robotplæneklipperen genial, da den hele tiden holder græsset i den rette længde. Desuden efterlader den små afklippede strå, der virker lidt som gødning. Husk at robottens knive skal være skarpe. Derfor skal du påregne at skifte knive tre-fire gange på en sæson.
Vil du have gode råd til at vælge den rigtige robotplæneklipper, så skal du se denne video.
I denne episode møder du Bjarne Schou Andersen, gartner og indehaver af Plantetorvet.dk.
EPISODESPONSOR: Plantetorvet.dk
Hør også denne episode: Havedesign: Dette skal du tænke over